Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Nils Økland (NO) + Esbjerg Ensemble i Sønderho Kirke

maj 9, 2018, kl. 20:30 - 22:30

Fanø Free Folk Festival og Esbjerg Ensemble byder på en særlig og stemningsfuld aften i Sønderho Kirke op til Kristi Himmelfarts Ferien! Oplev internationalt anerkendte Esbjerg Ensemble og den mageløse norske hardangerfele-virtuos Nils Økland i det smukke kirkerum. Arrangementet præsenteres med støtte fra puls.Sted: Sønderho Kirke, Sønderho Strandvej 1A, Fanø
Koncertstart kl. 19.30 / Dørene åbner kl. 19.00
Billetter a 80 kroner kan købes i døren (kontant eller mobile pay)
Fanø Free Folk Festival er en årligt tilbagevendende mikrofestival, der læner sig op ad den eksperimentelle del af folkemusikken, og har i en årrække ladet det blomstre på den smukke vesterhavsø med folkemusikere: Nogle med benene plantet dybt i traditioner og andre friskt uafhængige oprørere med vinden i håret. Nu har de taget fat på de endnu mere traditionsbundne men ligeså eksperimenterende musikere i Esbjerg Ensemble og videreudvikler konceptet fra i fjor med en årlig satellit-dobbeltkoncert. Denne gang i Sønderho Kirke, hvor Fanø Free Folk Festival har tradition for at byde på akustiske koncerter.
I år udfordrer Fanø Free Folk med klangvirtuos Nils Økland, som selv betegner sig som en hybrid mellem det poetiske i folkemusikken og energien til punk. Økland er en mester på den norske hardangerfele og har samarbejdet med norske improvisationsmestre som Christian Wallumrød og Arve Henriksen og har udgivet på det ikoniske pladeselskab ECM.
For at spille op til Nils Øklands klangverden tager Esbjerg Ensemble en kombination af barokkens organiske fraseringer og 1900-tallets råskab med sig:
Arrangementer for ensemble af Bachs Goldbergvariationer i uddrag, strygekvartetter af Béla Bártok og Rued Langgaard samt nordiske og rumenske folketoner.
Gæst/vikar i strygekvartetten er violinist Josefine Dalsgaard fra Nightingale String Quartet.
Nils Økland stiller med sin egen soloafdeling med forventede velforberedte og nærværende improviseringer.
Velkommen!
Fanø Free Folk Festival finder sted 20-22 juli i Sønderho. Mere info:
http://fanofreefolk.dk/

Detaljer

Dato:
maj 9, 2018
Tidspunkt:
20:30 - 22:30
Hjemmeside:
https://www.facebook.com/events/531306080561811/