For 25. år i træk byder vi velkommen til et nyt år med en forrygende symfonikoncert, hvor Esbjerg Ensemble udvider med studerende fra Syddansk Musikkonservatorium og freelancere fra regionen.I år har vi desuden fået selskab fra MGK-studerende og dansere fra Den Kongelige Operas Balletskoles afdeling i Esbjerg.
Kurt Ravn, en af Danmarks populæreste skuespillere, blev rigtig kendt som Rode i Matador, og har siden medvirket i en række TV-serier og film. Den folkekære mand er også en glædesspredende sanger med et bredt repertoire fra musicals til opera.
Ernst Kovacic har glædet det esbjergensiske publikum ved flere anledninger bl.a. på Esbjerg International Chamber Music Festival og sidst ved forrige Nytårskoncert i 2015. Hans musikalske ledelse, wienerske fingerspitz gefühl og entusiasme for at skabe en god koncertoplevelse bliver stående i hukommelse helt til midsommer!
Dirigent: Ernst Kovacic
Solister: Kurt Ravn, Christina Mørkøre
Dansere fra Den Kongelige Operas Balletskole afdeling Esbjerg
I samarbejde med Syddansk Musikkonservatorium og Esbjerg Kulturskole