Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Kammerkoncert med Heini Kärkkäinen

november 9, 2016, kl. 21:30 - november 10, 2016, kl. 00:00

Koncertprogram:Franz Schubert: Klavertrio “Nocturne”
Irving Fine: Partita for blæserkvintet
Antonin Dvôràk: Klaverkvartet Es-dur
Klaver: Heini Kärkkäinen
Koncerten spilles også:
12.november kl 17.00 i Odense
Adr: Syddansk Musikkonservatorium Odense, Islandsgade 2
13.november kl 17.00 i Hobro
Adr: Mariagerfjord Gymnasium, Amerikavej 5
6.december transmitteres programmet i DR P2 Koncerten
Om pianisten:
Marianna Shirinyan har desværre med kort varsel måttet aflyse sin koncert med Esbjerg Ensemble pga. sygdom.
Det er svært at finde pianister i hendes format, men det er lykkedes os at få fat i det finske fyrværkeri Heini Kärkkäinen som glæder sig til at springe ind med kort varsel og spille med os.
Heini har spillet med ensemblet tidligere, da hun gæstede Esbjerg International Chamber Music Festival. Heini er bosat i London og har været solist med mange og store internationale orkestre såsom Finlands Radio Orkester, Helsinki Filharmonic, Tampere Filharmonic blandt mange samtidigt har hun i udstrakt grad spillet kammermusik i både Europa såvel som i Amerika.
Mere om Heini Kärkkäinen: http://heinikarkkainen.com/
Om programmet:
I 17-1800-tallet blomstrede Wien som centrum for det Habsburgske rige. Byen blev Europas kulturelle hovedstad og en magnet for musikere, der gerne ville skabe sig en karriere som frit skabende kunstnere. Så også Franz Schubert, som på trods af sin enorme produktion og høje status efter sin død, har kæmpet for overlevelse. Imidlertid var der en lille kreds af venner og mæcener, som elskede og dyrkede hans musik ved private kammermusikalske sammenkomster, som de kaldte “schubertiader”.
Efter Schubert blev berømt, er begrebet blevet hængende. Den dag i dag samles musikelskere “i Schuberts navn”, og det er sådan set hvad denne – og flere andre – af vore sæsonkoncerter er. Hans Nocturne fra 1927 har en betegnende titel, for der er noget melankolsk over musikken. Selv når den bliver lys og smuk er den reflekterende og drømmeagtig.
Irving Fine blev født i Boston, og blev en del af en gruppe af komponister og musikere, som senere er blevet benævnt “Boston Skolen”. Foruden Fine bestod gruppen af kendte musikere og komponister som Aron Copland og Leonard Bernstein. En af de store inspirationskilder for Boston Skolen var sjovt nok af europæisk import; nemlig Igor Stravinskij, som fra 1939 boede i USA. Han var også til inspiration for Fine, da han i 1948 skrev sin Partita for blæserkvintet. Stykket er siden blevet et af hans mest spillede stykker og regnes blandt de vigtigste amerikanske bidrag til blæserkvintetlitteraturen.
Dvôràks Klaverkvartet nr. 2 er skrevet kort tid inden hans berømte amerikanske ophold, som fik ligeså berømte kompositoriske resultater. Han befandt sig i det tjekkiske landskab og havde gennem flere år fået rykkere fra sin forlægger til denne kvartet, som så omsider blev forløst sommeren 1889. Musikken er nærmest et eksempel på Dvôràks evne til at introducere en frisk og innovativ stemme i de etablerede klassiske former.
Læs mere om os www.esbjergensemble.com

Detaljer

Start:
november 9, 2016, kl. 21:30
Slut:
november 10, 2016, kl. 00:00
Hjemmeside:
https://www.facebook.com/events/703813496441243/