Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Rued Langgaard Festival – Metamorfoser

september 7, 2014, kl. 16:00 - 20:00

Richard strauss og Rued langgaard var begge romantikere dybt ind i sjælen, og så havde de en stor kærlighed til verden af i går. I ungdomsværkerne for strygetrio drømmer de sig begge tilbage til en uskyldig folkemusikalsk verden, og i de to trioer af langgaard, der viser komponisten fra en sjælden humoristisk side, er der også musikalske hilsener til tobaksfabrikanten Christian Augustinus, som var en nær ven af familien langgaard.I Strygekvartet nr. 2 lader langgaard musikken stå frem som et janushoved, da anden sats Bortkørende Tog er en futuristisk perle, hvor langgaard med frenetisk energi lader sig rive med af tidens fascination af fart og tempo. Hvorimod de andre satser er en løbende vekselvirkning mellem konkrete sansninger og indre stemninger, der ofte har en melankolsk undertone. Drøm og virkelighed væves sammen, og i tredje sats Skumrende Landskab, giver det sig udtryk i, at der træder en spillemand frem – måske lyden af et høstbal i en nærliggende landsby, måske en erindringsstump af en tabt kærlighed.
Selvom verden var af lave da den aldrende Richard strauss i begyndelsen af 1940’erne komponerede sin sidste opera Capriccio, maler han her en forfinet rokoko-verden op. og i sekstetten, der er operaens ouverture, bliver scenen sat i en fornem sal i et fransk slot, hvor strauss i nostalgiske sødmefulde toner sender en tanke til mozart, som han elskede hele livet.
Under 2. verdenskrig blev Richard strauss i sit hjemland tyskland, hvor han forsøgte at undslippe krigens rædsler ved at holde sig gode venner med magthaverne. men da hans elskede operahuse i münchen, Berlin, Wien og Dresden bliver bombet i krigens sidste måneder falder alle parader, og strauss komponerer Metamorfoser. mod slutningen citerer strauss en passage fra sørgemarchen i Beethovens symfoni nr. 3 Eroica, og under citatet skriver han ”In memoriam”. I Metamorfoser er skønhed og smerte to sider af samme sag – en afsked og en hyldest til en verden, der er sunket i grus.
Metamorfoser spilles oftest i en version for 23 solostrygere, men i 1990 dukkede der i schweiz en tidligere version op for 7 solostrygere, og det er denne version, der opføres ved koncerten med esbjerg ensemble.
Esben Tange
kunstnerisk leder, Rued langgaard
Metamorfoser
kl. 15.00 Ribe Domkirke
Richard Strauss (1864 – 1949):
Variationer over en folkesang fra Bayern, Dirndl is haub auf mi for strygetrio trv109 (1882)
Rued Langgaard (1893 – 1952):
Scherzo over motiverne C A og Ach, du lieber Augustin BvN 62 (1913)
Rued Langgaard: Strygekvartet nr. 2 BvN 145 (1918)
PAUSE
Rued Langgaard: Augustinusiana.
en musikalsk spøg BvN 63 (1914)
Richard Strauss: Sekstet fra operaen Capriccio (1940 – 41)
Richard Strauss: Metamorfoser (1945). Arr. Rudolf leopold.

Detaljer

Dato:
september 7, 2014
Tidspunkt:
16:00 - 20:00
Hjemmeside:
https://www.facebook.com/events/509942325809665/