Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Rued Langaard Festival – GILGAMESH

september 2, 2022, kl. 20:00

Rued Langgaard Festival vil i 2022 finde sted i Ribe 1.- 4. september.

Gilgamesh – Oplev Per Nørgårds opera i Ribe – fredag, 2. september 2022 kl. 20:00

Per Nørgårds opera Gilgamesh opføres én aften i et stort anlagt samarbejdsprojekt mellem Rued Langgaard Festival, basisensembler og konservatorierne fredag d. 2. september 2022 i Ribe.

Per Nørgårds opera Gilgamesh er et banebrydende ho­vedværk i nyere dansk opera og fik i 1974 Nordisk Råds Musikpris. Værket har ikke været opført siden 1996 og bliver i anledning af Nørgårds 90 års-fødselsdag i år sat op én enkelt aften som samarbejdsprojekt med Esbjerg Ensemble, Ensemble MidtVest, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Syddansk Musik­konservatorium og Det Jyske Musikkon­servatorium.

Teksten tager udgangspunkt i en af verdens ældste skabelsesberetninger, det 4000 år gamle Gilgamesh-epos fra Mesopota­mien, der skildrer superhelten og antihelten Gil­gamesh, der både mister og vinder kærligheden i sin rastløse søgen efter magt og evigt liv.

Ope­raens sangere og musikere indgår på lige fod i et mytologisk univers, hvorom solguden Shamash – dirigenten – kredser, og hvor publikum kommer helt tæt på de dramatiske begivenheder. Og med en musik, der mættet af skønhed hinsides nyt og gammelt åbner op for helt nye horisonter, er der lagt op til musikdramatisk oplevelse uden lige.

Rued Langgaard Festival inviterer til en enestående musikalsk operaoplevelse i Ribelund Festsal, hvor publikum, sangere og musikere smelter sammen på gulvet i den 4000-årige aktuelle opera.

Opsætningen af Gilgamesh er et samarbejdsprojekt med musikere fra Esbjerg Ensemble (EE), Ensemble MidtVest (EMV), og studerende fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (DKDM), Syddansk Musik­konservatorium (SDMK) og Det Jyske Musikkon­servatorium (DJM).

Køb partoutkort her

Fællesspisning lørdag aften er ikke inkluderet i partoutkortet

Køb billet til alle koncerter her

Temaet bliver ‘Uendelighed’ med tre danske komponister Per Nørgård, Else Marie Pade og Rued Langgaard.

Som altid vil temaet og musikken blive præsenteret og spejlet i både toner, ord, kunst og film og litteratur, der giver publikum et indblik i musikken og den samtid og kontekst, den blev skrevet i.

Detaljer

Dato:
september 2, 2022
Tidspunkt:
20:00