MUSIK I EVENTYRLAND

Kom med på en helt særlig musikalsk eventyrrejse. Den engelske cellist og komponist Birchall har sat musik til to af de mest elskede historier fra den engelske litteratur, og skuespiller Lotte Andersen bringer ordene til live.
Vinden i Piletræerne er den skønne, skøre og måske også lidt uhyggelige historie om grævlingen, rotten og muldvarpen, der lever deres stille liv ved floden, men deres ven, den flamboyante og grænseoverskridende tudse kommer galt afsted med sin bil, og de bliver nødt til at hjælpe ham.
Lewis Carrolls Alice i Eventyrland er lavet i utallige versioner og har med sine finurlige figurer og påhit inspireret en mængde kunstnere indenfor musik, film, billedkunst og teater.
En utrolig historie om pigen Alice, der keder sig og derfor kravler ned i kaninhullet og ud på en forunderlig rejse i et helt særligt land.
Velkommen til en særlig aften, hvor ord og musik bliver ét.
KONCERTPROGRAM:
Oplæser og oversætter: Lotte Andersen
Vinden i piletræerne
Tekst Kenneth Grahame (1859-1932) (1908)
Musik Richard Birchall (f. 1984)
Alice i Eventyrland
Tekst Lewis Caroll (Charles Lutwidge Dodgson)(1832-1898) (1865)
Musik Richard Birchall (f. 1984)
KONCERTEN INDGÅR I ABONNEMENT
Koncertintroduktion kl. 18:45
Billetten er inkl. kaffe i pausen
Online billetkøb er inkl. gebyr
Ved køb af onlinebillet til een af Esbjerg Ensembles koncerter accepteres det; at din oplyste e-mailadresse benyttes til at sende dig vores månedlige nyhedsbrev pr. e-mail. Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde via nyhedsbrevet eller denne email – info@esbjergensemble.com
(Ret til programændringer forbeholdes)