Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Mahler i maj

maj 24, 2019, kl. 18:00 - 22:00

Program:Gustav Mahler: Symfoni nr. 10
– arrangeret af Mark Smith for kammerensemble
Gustav Mahler påbegyndte sit allersidste opus sommeren 1910, mindre et år inden hans død – men fuldførte det aldrig. Det var hans 10. symfoni.
Han afsluttede sit liv med tungt hjerte bogstaveligt talt. Han var på toppen af sin karriere som en af Europas førende dirigenter, og den kompositoriske inspiration var overvældende. Men det hele blev overskygget af bekræftelsen på, at hans livs kærlighed Alma var ved at svigte ham. Han var så vidt passeret 50 år, og havde konsulteret Sigmund Freud for sine sjælekvaler uden særlig lindring. I manuskriptet står der skrevet med en oprørt håndskrift på sidste side: At leve for dig! At dø for dig! Almschi!
Første sats blev sådan nogenlunde, resten blot en skitse, og slet ikke færdig orkestreret så den kunne fremføres. Der ligger indikationer på instrumenteringen, men de er ikke præcise, og der har været flere som har forsøgt at rekonstruere symfonien. Nu kommer så en helt ny udgave som Esbjerg Ensemble har fået æren af at uropføre, i en kammerversion udført af ensemblets tidligere hornist Mark Smith på opdrag fra Swaledale Festival, som vi besøger ugen efter.
Vi kan næsten ikke vente!
Koncerten er vores sidste i Esbjerg denne sæson, hvor vi byder på en lille efterfes.
Billetter:
1) kr 150 / kan købes ved indgangen eller på billetten.dk
2) UNGDOMSRABAT: KR 50,- / til ungdom under 25 eller med studiekort, købes ved indgangen
3) gratis for børn under 12 år
Koncerten gentages 28. maj på Swaledale Festival, UK

Detaljer

Dato:
maj 24, 2019
Tidspunkt:
18:00 - 22:00
Hjemmeside:
https://www.facebook.com/events/272885516762780/