- Denne begivenhed er allerede afholdt.
DET STORSLÅEDE NORDEN

I en tur rundt i nyere nordisk musik byder denne koncert på flere eksempler på komponister, der lod sig inspirere af elementer fra tidlig modernisme og neoklassicisme og som samtidig holdt fast i deres nordiske ophav.
Både svenske Rosenberg og norske Sæverud og vores egen Carl Nielsen introducerede modernistiske musikalske idéer i nationalromantisk funderede musikkulturer. Hos Sæverud ses dette allerede i titlerne, som referer til norsk folkemusik og hos Carl Nielsen høres dette i kraft af hans skabelse af sit helt eget tonesprog, hvor han blander danske folketoner og impressionisme, hvilket hans værk “Pan og Syrinx” er et typisk eksempel på.
Med islandsk-tyske Rohloff og svenske Monnakgotla fuldendes rundturen i nordisk musik og vi byder med Rohloffs og Monnakgotlas moderne værker på to af Nordens spændende nutidige komponister.
Aftenen kulminerer med et af 1900-tallets mest betydningsfulde værker – Shostakovichs strygekvartet i F-dur. Med sin intense emotionelle kraft og komplekse udtryksfuldhed viser Shostakovich, hvordan russisk modernisme kan forenes med en dyb menneskelig fortælling – en påmindelse om den kreative styrke, der også findes i Norden.
KONCERTPROGRAM:
Tebogo Monnakgotla (f. 1972) Struck Silent (2014) for fløjte, slagtøj og cello
Hilding Rosenberg (1892-1985) Trio, Op. 11. (1921) for fløjte, violin og bratsch
Allegro asai
Andante cantabile
Allegro con brio
Carl Nielsen (1865-1931): Pan og Syrinx, Op. 49 (1918), arr. af Henrik Budde
Harald Sæverud (1897-1992): Blæserkvintet nr. 1, Op. 21a. ”Slåtter og stev fra Siljustøl” (1954)
Kristi-blodsdråper
Dvergmålslått
Bå’nlåt
Kvellingsull og Lokk
Marcia Siljuana
Steingrimur Rohloff (f. 1971) Schtagededong (2010) for fløjte, violin, cello og slagtøj
Shostakovich (1906-1975) Strygekvartet i F-dur, No. 3. Op. 73 (1946)
Allegretto
Moderato con moto
Allegro non troppo
Adagio
Moderato – Adagio
KONCERTEN INDGÅR I ABONNEMENT
Koncertintroduktion kl. 18:45
Billetten er inkl. kaffe i pausen
Online billetkøb er inkl. gebyr
Ved køb af onlinebillet til een af Esbjerg Ensembles koncerter accepteres det; at din oplyste e-mailadresse benyttes til at sende dig vores månedlige nyhedsbrev pr. e-mail. Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde via nyhedsbrevet eller denne email – info@esbjergensemble.com
(Ret til programændringer forbeholdes)