Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

BLÆS, SLAGTØJ OG DANS!

marts 15, 2014, kl. 18:00 - 20:00

Aftenens program:Wolfgang Amadeus Mozart: Kvintet for klaver og blæsere K 452(1784)
Arne Mellnäs: Rendez-vous 2 (1983)
Pause
John Harbison: Blæserkvintet (1979)
Uljas Pulkkis: Tangoer – Arrangeret for blæsere, slagtøj og klaver
Jeg mener, det er det bedste værk, jeg har skrevet i mit liv! Sådan skrev Mozart til sin far kort tid efter uropførelsen af kvintetten for klaver og blæsere. Som fem ligeværdige samtalepartnere bidrager de fire blæsere og klaveret til værket; hver stemme er en uundværlig del af det fælles væv. Mozarts værker for blæsere spillede en stor rolle for hele instrumentgruppen ved at give blæserne selvstændige roller og stemmer, så de ikke bare var ‘backup-gruppe’ for strygerne, men selvstændige stemmer i orkestret. Han blev bl.a. inspireret til at bruge blæserne, fordi han kendte nogle af tidens bedste blæsermusikere.
Ifølge ordbogen betyder det franske udtryk ’rendez-vous’ et aftalt møde eller måske et stævnemøde. To personer der møder hinanden. Eller to instrumenter.
Den svenske komponist Arne Mellnäs skrev en række værker med titlen Rendez-vous og de var alle for to instrumenter. Rendez-vous 2 er for fløjte og slagtøj, og den er et godt eksempel på Mellnäs’ musik, der altid er imødekommende og inkluderende, og samtidig klar, skarp og tydelig. Den amerikanske komponist John Harbison fortæller, at han med sin Blæserkvintet ville understrege det, som han mener er instrumentkombinationens force: at udtrykke ting klart, ”To present things clearly”. Derudover ville han med værket stræbe efter at lave en klassisk, enkel overflade. Det, der foregår under den enkle overflade er muligvis ikke så simpelt. Harbison fortæller i hvert fald selv, at
værket er ekstremt udfordrende at spille. Koncerten slutter med en svingom. Tangoarrangementer der vil få koncertsalen i Esbjerg til at lyde som en tætpakket ’milonga’ i Buenos Aires. Tangoarrangementerne vil blive skrevet specielt til Esbjerg Ensemble af komponist Uljas Pulkkis.
Piano: Katrine Gislinge

Detaljer

Dato:
marts 15, 2014
Tidspunkt:
18:00 - 20:00
Hjemmeside:
https://www.facebook.com/events/673537619365598/