MICHEL CAMILLE

Portræt af Michel Camille med en bratsch foran sig

Michel Camille

Bratsch  |  Fra Storbritannien

Michel Camille, som i 1995 blev ansat som bratschist i Esbjerg Ensemble.

Michel var fra 1997 - 2001 kunstnerisk leder og har som kunstnerisk- og administrativ leder af Esbjerg International Chamber Music Festival siden 1999 bragt kammermusikere fra verden udenfor til byen. Han har præsenteret esbjergensere og tilrejsende publikum for stadigt skiftende vinkler på kammermusik, nutidig som klassisk.    

Michel Camille modtog allerede under sin uddannelse en lang række udmærkelser, den første da han som 11-årig fik stipendium til den traditionsrige Wells Cathedral School. Wells Cathedral er en af Englands elitære musikskoler, hvor uddannelse betyder intens træning kombineret med hyppige optrædener, som solist såvel som ensemblemusiker og for Michels vedkommende med blandt andre Yehudi Menuhin, Yfrah Neamen, Norman del Mar, Igor Ozim i koncertsale i Europa og på kontinenterne.

Fra sit 18. år vandt Michel desuden priser for solo- og kammermusikoptrædener i London som bratschist, herunder den eftertragtede “Premier Prix” ved Guildhall School of Music hvor han studerede hos professor David Takeno, og senere “Concerto prize” ved Banff Fine Arts.   Efter i en årrække at have spillet, ofte som solobratschist, med orkstre som Academy St. Martins, LPO, BBC Symphony, London Musici, Scottish Chamber Orchestra og City of London Sinfonia, dedikerede Michel sig til kammermusikken, og har siden ikke blot som optrædende, men også som kunstnerisk leder arbejdet for såvel den klassiske som den kontemporære kammermusikscene. Han har samarbejdet med blandt andre Athelas Ensemble, Pellegrini Quartet, Christian Altenburger, Steven Dann, Marko Ylonen, Monica Groop, Morten Frank Larsen, Tuva Semmingsen, Ernst Kovacic, Swiss Piano Trio, Juhani Lagerspetz og David Grimal.