Nyhedsbrev November 2017

Af Pia Jørs - den

 

TROLDMANDEN I BAKKEBY

Vi har i anledning af ensemblets 50 ars jubilæum været i gemmerne og fundet denne helt fantastiske musikalske familiekoncert frem Troldmanden i Bakkeby

– Esbjerg Ensemble fremførte den første gang i 1997.

Oplev den musikalske fortælling om byen, hvor alle tror på musikkens magiske kraft, om den syngende drage, den mystiske kiste og om en troldmand, som ikke er der – eller er han?

For børn i alle aldre, men nok mest for dem over 4 år!

Alle børn må gerne klædes ud som hekse eller troldmænd!

Toner og ord af Frederik Gislinge Fortæller: Flemming Bang

Søndag, 12. november 2017 kl. 14:00 Musikhuset Esbjerg

 

KERNEN I KAMMERET

Koncertprogram:
Francis Poulenc: Sekstet for klaver og blæserkvintet op. 100
Anna Thorvaldsdottir: Ró
Mizzy Mazoli: Still life with Avalanche
Robert Schumann: Klaverkvintet

Kammermusikken oplevede sit ekstatiske højdepunkt i romantikken – men romantikkens lange arm strækker sig langt ind i både det 20. og 21. århundrede… Og måske har der altid været kammermusik, måske er kammermusikken selve kernen i musikken: Samspillet mellem nogle få, for intenst nærværende tilhørere – en nærmest intravenøs musikoplevelse hvis du kommer tæt nok på. Værkerne i dette program kommer i hvert fald meget tæt på musikken, for at sige det filosofisk.

Vi åbner friskt med en klassiker for blæserne: Poulenc giver farverig lethed på sin helt egne franske vis, og fortsætter med to enestående unge stemmer:

Missy Mazzoli blev for nylig af New York Times udpeget som ”Brooklyn’s post-millennial Mozart” og hendes modige opera over Triers ”Braking the Waves” blev omtalt som en af det 21. århundredes vigtigste så langt – ja, så er det jo bare at spidse ører og læne sig frem i stolen. Hennes “Still Life with Avalance” er et stykke om at finde skønhed i kaos.

Anna Thorvaldsdottirs musik har vi opført ved flere lejligheder allerede: en drømmende og samtidig kraftfuld energi skaber et nærmest elektrisk spændingsfelt i en transparent instrumentering, og man kommer helt ned i den dybe RO i dette værk.

Koncerten afslutter med det som er blevet betegnet som kvintessensen af romantisk kammermusik: Schumann skrev sin klaverkvintet i en forrygende inspireret periode som toppede hans til da intensive såkaldte “kammermusikår” 1842, og satte standarden for besætningen klaver og strygekvartet. Den var dedikeret til Clara Schumann som blev syg – parrets unge ven Felix Mendelssohn sprang til og bladlæste førstegangsopførelsen, og siden er den blevet opført og elsket i små og store rom verden over.

Klaver: Heini Kärkkäinen

Onsdag, 22. november 2017 kl. 19:30 Syddansk Musikkonservatorium Esbjerg

Koncertoptakt kl. 19:00 i Café Ørsted

Koncerten spilles også med ambulerende koncertprogrammer: Lørdag, 18. november 2017 i Vestervig-Agger Aktivitetscenter Tirsdag, 21. november 2017 på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København

 

 

TALENTCAMP

I forbindelse med Good Music Festival ’17 bliver der afholdt en talentcamp på Syddansk Musikkonservatorium – SDMK, Arrangeret af EKKO og Syddansk Musikkonservatorium – SDMK. Campen varer 2 dage hvoraf første dag hedder New Music Day. Denne dag er arrangeret af Østen Ore og Esbjerg Ensemble i samarbejde med “New Music Days” Fredag: NEW MUSIC DAY 15.00 Mødes på SDMK i Esbjerg (Kirkegade 61) 15.30 Workshop med Østen Ore 18.00 Aftensmad 19.30 Workshop med Østen Ore 21.30 Workshop færdig – afgang til Kulturskolen for dem, som skal overnatte Arrangementet er kun for allerede inviterede talentelever!

Comments

comments