Nyhedsbrev marts 2015

Af Pia Jørs - den

RESONANS

“Det er en af de stærkeste oplevelser, jeg har haft på Esbjerg Kunstmuseum – Overhovedet!”

Sådan siger én af gæsterne om de første live musikalske indslag i udstillingen RESONENS, da vores slagtøjsspiller Christian Martinez åbnede udstillingen 6. februar.

Torsdag 19. marts er han så klar med sit solobidrag til det musikalske udstillingsarbejde, og vil lægge sine lydlige spor i rummet efter, at Kerstin Thiele spillede sine fløjtetoner for knap 2 uger siden. Finalekoncerten bliver i starten af maj, men muligheden for at følge værkets tilblivelse får man kun hvis man møder op til solokoncerterne – alle kl. 16:30 – og der er fri entré.


ESBJERG ENSEMBLE MED MARIANNA SHIRINYAN

Ved vore 3 næste koncerter spiller vi musik af kendte og mindre kendte komponister i skøn forening såsom Holmboe, Francaix, Beethoven, Goehr, Kurtag og Robert Schumann.

 Vores gæstepianist er denne gang Marianna Shirinyan, en enestående pianist som vi har haft glæden af at opleve ved mange koncerter gennem årene.

 Kom og lyt til en ganske fremragende koncert:

Søndag, 15. marts kl. 16.00 ved Holmboe-festivalen
Mandag, 16. marts kl. 19:30 i Medborgerhuset i Varde
Onsdag, 18. marts kl. 19:30 på Syddansk Musikkonservatorium Esbjerg

 Holmboe-koncerten bliver desuden transmitteret i P2-koncerten tirsdag, 17. marts kl. 19:20.


I forbindelse med prøver til koncerterne har 2 af vore musikere, Rachel Bullen på obo og Etienne Boudreault på fagot og Marianna Shirinyan på klaver deltaget i et projekt omkring Beethovens Gassenhauer i selskab med 3 studerende fra Syddansk Musikkonservatorium.

 Det har været et spændende og lærerigt projekt både for musikerne og de studerende.

 

SÅ DRAGER ESBJERG ENSEMBLE TIL KINA

 Indimellem vore mange forskellige koncertarrangementer rundt omkring i landet øver vi til vores storstilede koncertturné i Kina, der starter den 23. marts.

Tre dage senere spiller vi ved åbningen af en af de største satsninger nogensinde fra Sydvestjyske Museer med udstillingen “Dragons of the Northern Seas” på Suzhou Museum.

Udstillingen og koncerterne er en del af Danmarks officielle kulturelle Kina-satsning for 2014 og 2015, og ensemblet bidrager ved åbningen med musik af Carl Nielsen, Rued Langgaard og Per Nørgård.

Efterfølgende spiller vi øvrige koncerter i Suzhou og Shanghai.

 Udsendte fra JydskeVestkysten følger med og allierede hjemlige rapportere har lovet at holde vore følgere opdaterede på Facebook så vi får hul igennem den digitale kinesiske mur.
EE MUSIC BOX

Så har vi nu også lanceret en ny lille koncertserie på nettet for dem, der synes fjernsynet bliver for kedeligt eller dem, der bare er nysgerrige omkring hvad vi egentligt går og laver – og også gerne for dem, der ikke fik nok under vor forrige koncert, og som har lyst til at høre noget af det igen!

Vi startede i går vor ugentlige EE MUSIC BOX, som hver torsdag vil bringe de bedste koncertoptagelser fra vore koncerter hjemme som ude. De bliver publiceret på vores YouTube-kanal, og der kommer en reminder på Facebook og Twitter, hver gang en ny video slippes løs.

Så hold øje med www.youtube.com/esbjergensemble

ABONNEMENTSSERIE KLAR MED 14 KONCERTER I 2015-2016 !

Mens vi er på turné håber vi, at de fleste af jer bliver opmærksomme på lanceringen af vores abonnementsserie for sæson 2015-2016, som lige nu bliver trykt i et lille prospekt med oversigt over vore koncerter, gode tilbud og information om tilmelding. Vi håber, det kan friste!

Opdateret program på vores hjemmeside kommer også i løbet af marts, hvor I kan finde nærmere detaljer.

Tag endelig kontakt, hvis I ønsker en brochure, og ikke har modtaget den.

 

Med venlig hilsen

 ESBJERG ENSEMBLE

 

                                                                                                      

                                                                                               

 

 

 

 

Comments

comments