Nyhedsbrev December 2017

Af Pia Jørs - den

Julekoncert Ribe Domkirke
Søndag, 3. december 2017 kl. 16:00

Ingen jul uden smukke Ribe Domkirke og traditionsrig musik i lækre arrangementer, et hav af børnestemmer og glitrende solosang. Julekoncerten er i år et samarbejde mellem Esbjerg Ensemble, Konservatoriets Pigekor og Treenighedskirkens Drengekor under ledelse af Lone Gislinge.

Jublende strofer, meditative hymner, intime sange og storslåede satser fra de kendte oratorier i garanteret festlig kombination.

Vi glæder os til julen kommer i år!

Medvirkende: Esbjerg Ensemble Konservatoriets Pigekor Treenighedskirkens Drengekor

Dirigent: Lone Gislinge

Billetpris kr. 150,00 / unge under 16 år gratis adgang Billetsalg på Billetten.dk eller i døren

—————————————————————————————————————————————————————

De 9 Læsninger i Zions Kirke
Søndag, 10. december 2017 kl. 16:00

Vor traditionsrige samarbejdskoncert med Konservatoriets Pigekor og Korskole under ledelse af Lone Gislinge. Koncerten byder på dejlige julesange, funklende instrumentalsatser og opfindsomme arrangementer for kammerensemble og kor.

Vi byder jer velkommen – og glædelig jul!

Der er gratis entré

——————————————————————————————————————————————————————-

Nytårskoncerter i Musikhuset Esbjerg
lørdag, 13. januar 2018 kl. 16:00
Søndag, 14. januar 2018 kl. 16:00

Sprudlende og festlig nytårskoncert med Henrik Vagn Christensen som dirigent. Esbjerg Ensemble er gået i samarbejde med Musikhuset Esbjerg om årets nytårskoncert. Igen i år stiller ensemblet op med studerende fra Syddansk Musikkonservatorium. Vi vil også i år kunne opleve Konservatoriets Pigekor og Treenighedskirkens Drenge- og Mandskor under ledelse af Lone Gislinge samt elever fra Den Kongelige Ballets Talentlinje på Kulturskolen Esbjerg.

I spidsen for det udvidede Esbjerg Ensemble står dirigent Henrik Vagn Christensen, hvis repertoire spænder over en bred vifte af kunstformer og genrer: symfonier, ny musik, operaer, operetter, musicals og balletter. Henrik Vagn Christensen betragtes som sin generations førende danske balletdirigent og har været tilknyttet både Den Kongelige Ballet og New York City Ballet.

Du kan også se frem til at opleve Joachim Knop, der med sin karismatiske udstråling og talent har slået sit navn fast som en etableret operasanger i mange forskellige sammenhænge, blandt andet som Papageno i Tryllefløjten på Den Ny Opera.

Joachim får fornemt selskab af sin viv, operasangerinden Tuva Semmingsen, der også er en kendt skikkelse i Esbjerg, hvor hun blandt andet har spillet Zerlina i Den Ny Operas opsætning af Don Juan i 2016. Medvirkende: Konservatoriets Pigekor Treenighedskirkens Drenge- og Mandskor Den kgl. Ballets Talentlinje på Esbjerg Kulturskole Studerende fra SDMK Esbjerg Ensemble Solister: Mezzosopran: Tuva Semmingsen Baryton: Joachim Knop Dirigent: Henrik Vagn Christensen

Et samarbejde med Musikhuset Esbjerg

 

—————————————————————————————————————————————————————

 

MANGLER DU GOD JULEGAVEIDEER??

A. Nytårskoncertbilletter kan købes via Musikhuset Esbjerg

B. En pakke bestående af 3 sæsonkoncerter indtil 30. juni 2018 kr. 300,00

C. En pakke bestående af en jule-cd med Esbjerg Ensemble og Konservatoriets Pigekor inkl. Troldmanden i Bakkeby-historiehæfte kr. 80,00

Pakke B og C kan købes ved henvendelse til Esbjerg Ensembles kontor på tlf. 75 13 93 99 eller på mail piajors@esbjergensemble.com

 

Vores kontortider:

Mandag – fredag 09:00 – 13:00            bliver telefonen ikke besvaret i dette tidsrum er vi ude af huset. Indtal da venligst besked på telefonsvareren.

Lørdag – søndag lukket

Kontoret holder  lukket 18. december 2017 til 8. januar 2018.

 

Vi ønsker jer alle en rigtig god jul!

 

Julehilsen

Esbjerg Ensemble

 

 

 

Comments

comments