Nyhedsbrev September 2017

Af Pia Jørs - den

Velkommen til jubilæumssæson! 

Først tusind tak til Esbjerg International Chamber Music Festival, Rued Langgaard Festival, Castelian String Quartet og Den Danske Klavertrio for et fremragende samarbejde her i august måned. Nu går vi i gang med vore egne produktioner, og det starter med et brag af en jubilæumsuge som topper med den store jubilæumsfestkoncert i Musikhuset Esbjerg

lørdag, 23. september 2017. 

Et jubilæum er som oftest en anledning til at skue bagud. Hvad har vi nået, hvordan er tiden gået?

Ved EEs 50 års jubilæum vender vi lidt rundt på denne tradition. Og selv om EE er aftenens jubilar, så er EE ikke hovedpersonen. Hovedpersonen er relationen mellem EE og dets publikum. Og nok skuer vi tilbage – men allervigtigst er ,at vi også kigger fremad.

Hvordan??

Jubilæumskoncerten består af to afdelinger: En optakt i foyen som er åben og gratis for alle som vil, og en festkoncert i Musikhuset Esbjergs store sal. I foyeren præsenteres indslag som viser nogle af de realtioner, der er mellem byg og ensemble. Og i tillæg inviterer medlemmerne af ensemblet publikum til en snak ved brode i foyeren til en forventningsafstemning. Hvad ønsker publikum sig for de kommende 50 år?

I anden afdeling inviteres publikum op på scenen i Musikhusets store sal. Publikum sidder i en kvadratisk opstilling med ensemblet i centrum – omkranset af sit publikum. Vi åbner grænsen mellem musiker og sal – ved at rykke så tæt på hinanden som muligt.

Mere om programmet og billet her:  Jubilæumskoncert

Vi spiller uddrag af jubilæumsprogrammet også på følgende steder:

Esbjerg Gymnasium 18. september 2017
Vardeegnens Forberedende Efterskole 19. september 2017
Rybners 20. september 2017
Medborgerhuset i Varde 20. september 2017
Christians Kirke i København 2. oktober 2017

Vores webside er også blevet opdateret med dejlige nye musikerpræsentationer og fotos af Nikolaj Lund, sæsonoversigt, en egen jubilæumsside med historisk overblik og tilbageblik i billeder, og ikke mindst vor righoldige mediaside som indeholder koncertoptaelser, tidligre DR-transmissioner, fotos, minidokumentarer m.m.

I de kommende uger slipper vi korte videoportrætter af alle vore musikere løs under kampagnen “Mød Musikken” med mere – følg os gerne på Facebook eller direkte på websiden og få det hele med.

Gå til vores hjemmeside her

Næste nyhedsbrev udkommer i starten af oktober

 

Comments

comments