VELKOMMEN TIL JUBILÆUMSSIDEN

Denne sæson er noget helt særligt for Esbjerg Ensemble, hvor det fylder 50 år. Derfor har vi lavet en særlig jubilæumshjemmeside, der i sin helhed præsenterer landets første professionelle basisensemble.

Hvorfor kammermusik i Esbjerg, når den nu åbenbart ikke kommer fra Esbjerg?

En visionær tanke har holdt stik – og inspireret mange siden. Landets ældste kammerensemble er blevet en rollemodel i både ind- og udland, og i sin organisering og kunstneriske profil.

Dyk ned i historien og på opdagelse fra 50 års øjeblikskunst.

Her ligger også prominente profilers lykønskninger i anledning af jubilæet, og naturligvis finder man sæsonens koncertprogram.

Jubilæet vil blive fejret sæsonen igennem, men det særlige højdepunkt er jubilæumskoncerten 23. september 2017 i Musikhuset Esbjerg, en kæmpefest for ensemblet og alle dets musikalske samarbejdspartnere.