KONCERTER
Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

Since Brass, Nor Stone

november 14 kl 19:30

Koncertprogram:

1. afd:
Joseph Haydn: Strygekvartet i C-dur op. 33 nr. 3
Alexander Goehr: Since Brass, Nor Stone
2.afd:
Johannes Brahms: Strygekvartet nr. 1 i c-mol
3.afd
Efterspil: DIODE events – Brahms remix

Vi får belyst strygekvartetten fra tre vinkler ved denne koncert med to forfædre og en levende. Haydn arbejdede med strygekvartetten igennem hele sit liv, det blev til 68 af dem i alt over en periode på 40 år, fra de næsten naivt opskriftsagtige til fuldblods værker, i øvrigt nogle af de bedste han skrev. Aftenens kvartet ligger midt i hans produktion og har fået tilnavnet ”Fuglen” – fordi første sats unægteligt giver den association…

Brahms på sin side skrev kun tre, og de to første skrev og udgav han samtidigt. Han kæmpede med det, og det siges, at forfædrene Haydn og Beethovens geniale af slagsens, sled på Brahms selvfølelse. Men han kom alligevel med sit helt personlige bud, med sit såre kæmpende romantiske hjerte hamrende igennem hele værket.

Koncertens midtpunkt bryder med den traditionsrige facon, og har også undertitlen: «En fantasi for strygekvartet og slagtøj» fra 2008, af det vi trygt kan kalde individualisten Alexander Goehr. Hans generation har tilhørt modernismen, men han har ledt efter sit eget udtryk og skabt en fantasifuld stil. Titlen er hentet fra Shakespeares Sonnet 65, men er ikke direkte relateret til den. Men Sonettens lidenskabelige perspektiv over kærlighedens styrke og skrøbelighed genspejles i musikkens dynamiske og varierede udfald.

DIODE består af Anton Friisgaard og David Nørlund Wiberg. Denne gang repræsenterer Anton duoen, og hans værktøj bliver to klassiske RevoxA77 spolebåndoptagere. Remixet sættes i gang ved at Anton optager cirka 10 sekunder af Brahms live, mens Esbjerg Ensembles kvartet spiller.

Optagelsen klippes sammen til to båndloops på hver omkring to meter i længde, så hver båndoptager afspiller to instrumenter. I begyndelsen vil de spille sammen, men da båndene afviger en smule i længde, vil sporene efterhånden forskydes, og Brahms remixes. Anton vil også gøre brug af andre effekter som at afspille det ene spor i halv hastighed, så det klinger en oktav dybere, samt tilsætte lydeffekter. Visuelt er vi ude i professor Balthazar på slap line, når de to gange to meter lange bånd køres ud af båndoptagerne. En old school-ting for moderne elektroniske musikere. DIODE udforsker, på hvor mange måder, Brahms kan kombineres med sig selv. Remixet bliver også en homage til Steve Reich, som i 60erne opfandt phasing-konceptet ved brug af en lignende teknik.

Koncerten transmitteres direkte i DR/P2 Koncerten

Billetsalg: 150kr. / Børn under 12 år gratis entré

Billetten.dk eller ved indgangen

 

Comments

comments

Detaljer

Dato:
november 14
Tidspunkt:
19:30

Arrangør

Esbjerg Ensemble
Telefon:
75139399
Hjemmeside:
www.esbjergensemble.com

Sted

Syddansk Musikkonservatorium Esbjerg
Kirkegade 61
Esbjerg, 6700
+ Google Map
Telefon:
63119900
Hjemmeside:
www.sdmk.dk