KONCERTER
Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Rued Langgaard Festival

august 31, 2018 kl 11:40 til 12:15

Program:
Rued Langgaard: Variationer over ”Mig hjertelig nu længes” Strygekvartet. BVN 71 (1914-15). Uddrag

 

J.S. Bach Goldbergvariationer Uddrag i arrangement af Carl-Oscar Østerlind

Ved Rued Langgaard Festival 2018 er der under overskriften «Ofret» fokus på musikken som offergave.

Rued Langgaard og Johann Sebastian Bach viser i henholdsvis Variationer over ”Mig hjertelig nu længes” for strygekvartet og Goldbergvariationerne en usædvanlig evne til at fremtrylle et væld af musikalske farver og stemninger med udgangspunkt i en enkelt melodi. Langgaard har skrevet sin kvartet til minde om sin far Siegfried Langgaard, og han har skabt en bevægende musik hvor skønhed og smerte er to sider af samme sag.

Ifølge legenden om Bachs Goldbergvariationer er de mange variationer skrevet som trøst til en søvnløs russisk greve. Hvorvidt det er sandt er uklart, men det ligger fast at Bach med Goldbergvariationerne har givet menneskeheden en gave, hvor guddommelig enkelthed og sindrig kompositionsteknik går op i en højere enhed. Her høres et udvalg af Bachs variationssatser i et arrangement ved Esbjerg Ensembles cellist Carl-Oscar Østerlind.

Comments

comments

Detaljer

Dato:
august 31, 2018
Tidspunkt:
11:40 til 12:15

Sted

Ribe Katedralskole