KONCERTER
Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Det romantiske kammer

april 20 kl 19:30

2 ambulerende koncertprogrammer:

Program 1:

Richard Strauss: Strygesekstet fra «Capriccio» opus 85
Gyorgy Ligeti: Seks Bagateller for blæserkvintet
Li-Ying Wu: Ritournelle Rondo alla L’albatro vermicolato (uropførelse)
Witold Lutoslawski: Seks Børnesange
Johannes Brahms: Serenade Nr.1 op.11 arr. for ensemble af Karl-Aage Rasmussen

Program 2:

Richard Strauss: Strygesekstet fra «Capriccio»opus 85
Carl Nielsen: Blæserkvintet
Li-Ying Wu: Ritournelle Rondo alla L’albatro vermicolato (uropførelse)
Johannes Brahms: Serenade Nr.1 op.11 arr. for ensemble af Karl-Aage Rasmussen

Vi starter og afslutter dette program med tysk romantik – selv om åbningsværket er skrevet så sent som et par år efter 2. Verdenskrig, og det sidste værk næsten 90 år tidligere… fra komfortabel til ekstrem romantik, kan man måske kalde det.

Vi har et kært samarbejde med Lone Gislinge og hendes to kor; Konservatoriets Pigekor og Korskole samt Treenighedskirkens Drenge- og Mandskor. Det har inspireret til at invitere dem med til en charmerende og nok relativ ukendt lille suite for børnekor af Lutoslawski. Vi opsøger andre lokale børnekor også på vor vej, hvor vi spiller og knytter bånd med det lokale publikum – enten det ligger i Sønderjylland eller i Skt. Petersborg.

Skt. Annæ Pigekor (med HKH Prinsesse Benedikte som protektor), som er et kor på ialt 140 piger i alderen 12-16 år, som hører hjemme på Skt Annæ Gymnasium ,Kbhs kommunes sangskole (sin eneste af slagsen i Norden).

Pigekoret har vundet adskillige internationale priser ved konkurrencer rundt omkring, senest i International Schubert Choir Competition i Wien 2016, og i International Bruckner Competition i Linz, Østrig i 2017. Koret har samarbejdet med store danske kunstnere som pianist Katrine Gislinge, Storstrøms Kammerensemble, komponist Bent Sørensen, mezzosopran Andrea Pellegrini og akkordeonist Bjarke Mogensen. Vi uropfører mindst 1 gang årligt nye værker, senest In the Mist af Bent Sørensen og Stabat Mater af Nick Martin. I nær fremtid har vi også samarbejde med Esbjerg Ensemble og Concerto Copenhagen.

 

 

Anne Marie Granau er uddannet orkesterdirigent (Royal College) såvel som kordirigent (DKMDs dirigentklasse) , og har arbejdet med adskillige professionelle ensembler som Athelas, Ensemble Storstrøm, Ars Nova Cph, Sønderjyllands Symf Ork, DKs Underholdningsorkester, og den Jyske Operas kor.

Blæserne skal også have sit og kommer til at pendle mellem to kerneværker: Nielsen og Ligeti, så bliver ingen fornærmet hverken blandt musikere eller publikum – det bliver vellyd uanset!

Li-Ying Wu blev født i Taipei, Taiwan – hvor hun voksede op med Europæisk klassisk musik i stuen. Det førte hende til musikstudier i hjembyen, hvor hun ganske tilfældigt faldt over musik af Nørgård, og det navn førte hende til videre kompositionsstudier i København og Aarhus. Og hvad er så det næste, der sker? Jo, man ender op på en workshop i Esbjerg, og en potentiel relation er sikret. Det er efterhånden nogle år siden hun var her, og det er på høje tid vi følger op med et bestillingsværk.

Li-Ying Wus værk Ritournelle Rondo alla L’albatro vermicolato

Ritournelle var oprindelig en fransk dans i hurtig tredelt takt. Men ordet blev også brugt om et musikalsk formprincip, hvor den hurtige dansemusik blev afløst af episoder med anden, ofte kontrasterende musik. Denne let genkendelige form blev senere kendt under navnet rondo, som vi for eksempel genkender fra sidste sats af Mozarts klaversonate i A-dur, ”rondo alla turca”, og Bramhs ”rondo alla zingarese” pianokvartetten i g-mol. Men hvor disse to henviser til sigøjner- og tyrkisk musik, er Albatro Vermicolato det italienske navnet på den fugl der i Danmark kaldes en Galapagosalbatros. Denne albatros har en meget udviklet parringdans, hvor sælsomme bevægelser og lyde gentages af den anden part i noget der for os mest ligner et koreograferet ritual. Denne rituelle fugledans, gengivet i musik, omgivet af hurtigere musik i tredelt takt- en ritournelle. 

Dirigent: Ernst Kovacic

Koncertturné i Skt. Petersborg i samarbejde med Det danske Kulturinstitut v/Det danske Kulturinstitut i Skt. Petersborg.

Comments

comments

Detaljer

Dato:
april 20
Tidspunkt:
19:30

Sted

Unitarernes Hus
Dag Hammerskjölds Allé 30
København Ø., 2100 Danmark
+ Google Map